White spot

White Spot – Ichthyophthirius multifilis (Ich)

En parasit tilhørende gruppen af protozoer, dvs. en encellet organisme. Derudover er den en ciliat, dvs. forsynet med typisk hundredvis af cilliater – fimrehår som bruges til fremdrift. Den kan ses i mikroskop ved 100X. Ved massiv angreb kan White Spot ses med det blotte øje – ses som om der er drysset fint salt ud over fisken.

Formen på den almindelige voksne parasit er rund med en hestesko form indeni og parasitten har en kompleks livscyklus med 3 stadier både på fisken og i det omgivende nærmiljø.

Den voksne parasit forlader værten og indkapsler sig selv (efter kun 1 time som frigjort) og fastgøre sig herefter til andet. Indeni kapslen, deler og mangedobler den sig til 250-1000 små sværmere som derefter frigøres og leder efter en ny vært. Nylig frigivne sværmere kan overleve cirka 55 timer. Sværmerne angriber typisk rygfinnen og halefinnen men også gæller og krop angribes. Sværmerne gennemborer overfladen af huden og befinder sig derfor indeni kroppen og ikke udenpå kroppen af den angrebne fisk.

Fra sværmerne fastgør sig til en koi og indtil de løsriver sig som voksne parasitter går fra 4 dage ved 24-27 grader til 35-40 dage ved 5-10 grader.  Herefter er vi tilbage ved start hvor den voksne parasit forlader værten og indkapsler sig.

Parasitten er derfor slået en anelse ned i vintermånederne men slet ikke ødelagt og det giver den en lang række fordele når foråret står for døren og koi’erne er svækkede af en lang vinter og gør den derfor ekstrem farlig.

Man skal også være opmærksom på at da parasitten lever indeni fisken er det kun parasitter i det flydende stadie der rammes hvorfor man skal behandle dammen gentagne gange for helt at udrydde denne parasit.

Symptomer: Sammenklappede finner – Søger ofte bunden – Sløv – Hvide runde pletter.

Behandling: Formalin/Malakit.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.